Privatliv
Privatlivspolitik
Vi indsamler så få oplysninger som muligt, og vi sælger dem aldrig. Her er hvad vi behandler, hvorfor, og hvilke rettigheder du har.
Dataansvarlig
JustMetal drives af MatSoft, CVR 43156209, der er dataansvarlig for behandlingen af dine personoplysninger. Har du spørgsmål, kan du skrive til info@matsoft.dk.
Hvilke oplysninger vi behandler
Organisationskonti (spillesteder og arrangører)
Når en organisation får en konto, behandler vi kontaktpersonens navn og e-mail, en adgangskode gemt sikkert i hashet form, og organisationens egne oplysninger som navn, type, website, CVR og offentlig kontakt.
Personlige profiler
Opretter du en profil, behandler vi det navn, andre ser dig som, din e-mail og en adgangskode gemt sikkert i hashet form. Derudover det, du selv vælger at udfylde: et brugernavn, dit rigtige navn (som kun dem, du arbejder sammen med, ser), din landsdel, en tekst om dig og links. Vi gemmer, hvilke bands, steder, arrangører og serier du følger, og hvilke koncerter du har gemt.
Din profil er privat, indtil du selv gør den offentlig. Gør du det, står dit navn, brugernavn, landsdel, tekst og links på den, og som udgangspunkt også hvilke bands og steder du følger. Det kan du slå fra. Koncerter, du har gemt, vises aldrig. Spillesteder, bands og arrangører, du følger, kan se, hvor mange der følger dem, og i procent hvor i landet de bor, men aldrig hvem.
Ansøgninger om at blive spillested
Sender I en ansøgning, behandler vi organisationens navn og type, jeres kontaktnavn og e-mail, website, CVR og jeres besked, så vi kan vurdere og oprette organisationen. Vi slår CVR-nummeret op i det offentlige CVR-register for at bekræfte jer.
Tilmeldinger til kommende funktioner
Skriver du dig op til en funktion, der ikke er åben endnu, gemmer vi din e-mail og eventuelt din landsdel, så vi kan sige til, når den åbner. Hver besked indeholder et link til at framelde dig, og du kan altid bede os om at slette din tilmelding.
Automatisk hentede koncerter
Nogle koncertoplysninger henter vi automatisk fra offentligt tilgængelige kilder. I dag er det Ticketmaster og Billetto. Vi henter titel, dato, spillested, billede, pris og link til billetsalget, altså oplysninger om arrangementet, ikke om de mennesker der skal deltage. Skulle sådanne oplysninger undtagelsesvis indeholde personoplysninger, for eksempel navnet på en arrangør der driver enkeltmandsvirksomhed, stammer de fra den offentligt tilgængelige kilde.
Hver koncert er mærket med hvor den kommer fra, så du altid kan se om spillestedet selv har skrevet den, eller om vi har hentet den.
Klikker du videre til billetsalget, forlader du JustMetal. Linket indeholder en markering af at du kom fra os, hvilket billetudbyderen kræver. Derefter er det deres privatlivspolitik der gælder, ikke vores.
Tekniske oplysninger
Vi behandler din IP-adresse og almindelige logoplysninger til drift og sikkerhed, blandt andet til at bremse misbrug af login. Vi bruger kun tekniske cookies, der er nødvendige for at logge ind og beskytte siden. Vi bruger ikke sporing eller reklamecookies.
Scanner du en QR-kode fra et spillested, et band, en arrangør eller en festival, tæller vi scanningen, og organisationen kan se, hvor mange gange koden er scannet. For at den samme telefon kun tælles én gang, bruger vi en hash af din IP-adresse og browser i 30 sekunder. Derefter slettes den. Selve scanningen sætter ingen cookie.
Til at forstå hvordan siden bruges, benytter vi Plausible, et privatlivsvenligt statistikværktøj. Det sætter ingen cookies og indsamler ingen personoplysninger, kun anonyme, samlede tal om besøg.
Formål og retsgrundlag
- Drift af jeres konto, fordi det er nødvendigt for at opfylde aftalen om at bruge JustMetal. Visning af den offentlige kalender sker ud fra vores legitime interesse i at drive tjenesten.
- Behandling af ansøgninger, ud fra vores legitime interesse i at vurdere og oprette rigtige organisationer.
- Sikkerhed og forebyggelse af misbrug, ud fra vores legitime interesse i at beskytte siden og brugerne.
- Tilmelding til kommende funktioner, ud fra dit samtykke, som du altid kan trække tilbage.
Hvem vi deler med
Vi bruger enkelte betroede leverandører til at drive JustMetal:
- Hetzner, der kører vores servere i EU (Tyskland).
- Resend (USA), der sender vores mails.
- Cloudflare (USA), hvis Turnstile tjekker, at det er et menneske og ikke et script, der opretter en profil. Cloudflare behandler i den forbindelse oplysninger om din browser og forbindelse, herunder din IP-adresse, efter Cloudflares Turnstile Privacy Addendum.
- Det offentlige CVR-register (via cvrapi.dk), som vi bruger til at bekræfte virksomhedsoplysninger på ansøgninger.
- Ticketmaster og Billetto, hvorfra vi henter offentligt tilgængelige koncertoplysninger. Det er envejs: vi henter fra dem, og vi sender ikke dine personoplysninger til dem.
De fleste af vores leverandører behandler oplysninger inden for EU eller EØS. Vores e-mailudbyder, Resend, sender mails via infrastruktur i USA, og Cloudflare er en amerikansk virksomhed. De overførsler sker på et gyldigt overførselsgrundlag efter databeskyttelsesforordningen, herunder EU's standardkontraktbestemmelser. Vi sælger aldrig dine oplysninger til nogen.
Hvor længe vi gemmer oplysningerne
Vi gemmer oplysninger, så længe din konto er aktiv, og sletter dem, når der ikke længere er et sagligt behov. Sikkerheds- og logoplysninger, herunder IP-adresser, slettes normalt inden for 90 dage. Ansøgninger, der ikke fører til en konto, slettes senest 12 måneder efter. Tilmeldinger til kommende funktioner slettes, når funktionen er åbnet, eller når du beder om det.
Koncerter vi har hentet fra Billetto sletter vi, når de er afholdt. Det følger af Billettos vilkår, og det betyder at et spillested, hvis koncerter kun kommer den vej, ikke får nogen historik hos os. Skriver spillestedet selv sine koncerter ind, beholder vi dem, så siden får en historik. Koncerter hentet fra Ticketmaster beholder vi.
Dine rettigheder
Du har ret til indsigt i, berigtigelse og sletning af dine oplysninger, til dataportabilitet, og til at gøre indsigelse mod eller begrænse behandlingen. Skriv til info@matsoft.dk, så hjælper vi dig.
Har du en profil, kan du selv gøre det meste under Login og sikkerhed: hente alt, vi har gemt om dig, i én fil, og slette din konto. Sletter du den, sletter vi også de ansøgninger, invitationer og tilmeldinger, der hører til din e-mail. Ejer du en organisation, lukker den med kontoen, men dens sider bliver stående, så de kan overtages igen.
Du kan også klage til Datatilsynet.
Automatiske afgørelser
Vi træffer ingen afgørelser om dig alene baseret på automatisk behandling, og vi laver ingen profilering. En ansøgning bliver altid vurderet af et menneske, før den godkendes.
Funktioner på vej
Fan-konti, mødesteder, samkørsel og anmeldelser er på vej. Når de åbner, opdaterer vi denne politik med hvordan de behandler oplysninger. Vores hensigt er, at mødesteder skal bygge på et rimeligt niveau af verificering, så I kan mødes trygt i den virkelige verden.
Ændringer
Vi kan opdatere denne politik. Sker der væsentlige ændringer, giver vi besked på siden. Datoen øverst viser, hvornår den sidst blev ændret.