Spørgsmål og svar
Det folk spørger om
- Hvorfor står der ikke en pris på alle koncerter?
- Fordi billetudbyderen ikke altid oplyser den. Vi henter en del koncerter automatisk fra Ticketmaster, og for danske arrangementer sender de os hverken pris eller billetpris-interval. Det er ikke noget vi kan slå til: prisfeltet findes i deres system, men kun for de platforme de bruger i udlandet. Når der står en pris, er det enten fordi spillestedet selv har skrevet den ind, eller fordi koncerten kommer fra en billetudbyder der oplyser den.
- Hvad betyder det når der står "Gratis entré"?
- At der ikke koster noget at komme ind. Det er noget spillestedet aktivt har skrevet, ikke noget vi gætter. Står der slet ingen pris, betyder det at vi ikke ved det, og så må du klikke videre til billetlinket eller spørge stedet. De to ting er ikke det samme, og vi lader være med at blande dem sammen.
- Hvem lægger koncerterne op?
- Nogle gør spillestederne selv, og nogle henter vi automatisk. Hver eneste koncert er mærket med hvor den kommer fra, så du kan se forskel. Er den oprettet af stedet selv, står der som regel mere om aftenen: dørtid, aldersgrænse, support og hvad der ellers er værd at vide.
- Hvorfor er der næsten ingenting i min by?
- Fordi den mindre del af scenen ikke findes nogen steder en maskine kan læse. De store huse sælger billetter gennem systemer vi kan hente fra. En gratis torsdagskoncert i en bar har ingen billet, og dermed heller ingen billetudbyder, og dermed ingen data nogen steder. Det kan kun løses ved at stedet selv lægger det op, og det er derfor vi render rundt og spørger dem.
- Er det gratis at være med som spillested?
- Ja. Ingen betaling, ingen binding, og vi sælger ikke billetter og tager ingen andel. Vi linker videre til der hvor folk køber, uanset om det er jeres eget system eller et ticketfirma.
- Jeg fandt en fejl i en koncert. Hvad gør jeg?
- Skriv til os. Er koncerten oprettet af spillestedet selv, retter de den i deres eget kontrolpanel. Er den hentet automatisk, retter vi den, eller fjerner den hvis den ikke skulle have været der.
- Hvorfor forsvinder nogle koncerter når de er afholdt?
- De fleste bliver stående, så et spillested får en historik på sin side. Koncerter vi har hentet fra Billetto sletter vi når de er overstået, fordi deres vilkår kræver det. Skriver spillestedet selv sine datoer ind, bliver de stående.
- Hvordan finder jeg et bestemt band eller spillested?
- Brug søgefeltet øverst. Du kan søge på bandnavn, spillested eller by, og der kommer forslag mens du skriver.